Vores historie

Calazo Förlag startede for 15 år siden i Sverige som et hobbyprojekt, da vi sammen skrev bøgerne Svenska Toppturer og Stockholms friluftsliv. Drømmen om en serie guidebøger voksede langsomt frem, og nogle år senere begyndte vi også at udgive friluftskort.

Efter næsten 80 guidebøger og snart 200 forskellige friluftskort over Sveriges, Finlands og Norges mest populære friluftsområder glæder vi os til at tage fat på det danske friluftsliv. For os har det været meget spændende og forfriskende at opleve det varierede friluftsliv i Danmark, alt fra svimlende vandringer ved Møns Klint til fantastisk cykling i Nordskoven ved Silkeborg.

Vi har en ambitiøs plan om at udgive en lang række friluftskort og bøger, som skal dække det danske friluftsliv. Vi supplerer med endnu flere titler senere i maj med nationalparkerne Mols Bjerge og Thy samt kort over Øhavsstiens samlede strækning på 220 kilometer. I juni kommer to kort over Kyst til Kyst-stien, friluftshovedstaden Silkeborg & Søhøjlandet og et smart atlas over hele Hærvejen til både cykling og vandring.

Har du tips og ønsker til andre friluftsområder, som vi bør interessere os for, er du mere end velkommen til at kontakte os på info@calazo.dk. Vi håber at kunne samarbejde med en lang række lokale samarbejdspartnere fremover.

Fredrik Hjelmstedt & Jonas Sundvall

MTB_Calazo_The_Founders

Grundlæggerne Jonas Sundvall og Fredrik Hjelmstedt.

Artikel om Calazo:

https://www.outsite.org/friluftsliv/864-nye-vandrekort-over-danmark